MiLady havde ikke rulleforstag så dette stod højt på ønskelisten af både sikkerheds- og komfort grunde.
Atter blev Internettet konsulteret og vi blev hurtigt klar over at dette blev en forholdsvis dyr investering - uanset hvilket fabrikat vi end kiggede på, lå prisen omkring de 10.000 - 15.000,-kr for henholdvis de billigste og de dyreste.
Videre søgning gav flere løsninger bl.a. i Tyskland hvor et rulleforstag af fabrikatet Nemo til en pris af 7.500,-kr lød interessant. På dette rullestag kunne selve rullen endvidere afmonteres nemt - ligeledes kunne forstagsprofilen meget let tages både af og på.
En sådan blev bestilt og leveret to dage senere. Med hjælp fra en motorbådssejler blev rulleforstaget monteret på 1½ time - en anden ven hjalp med udlån af en rullegenua med stort set samme mål som den originale.
Til hygge- og komfortsejlads er dette en lettelse, at sætte forsejl og bjærge samme går som en leg, tidsmæssigt omkring de 10 sekunder.
Ser også rullestaget som en sikkerheds-feature - hverken fruen eller undertegnede skal på dækket men kan forblive i det trygge cockpit under alle vejrforhold.
Har indkøbt en ny rullegenua med målene 10,40 x 5,50 så håber MiLady kan flytte sig i let luft. |