Header image  
S 30 skærgårdskrydser  
 
    forrige
 
Volvo Penta

MiLady var ved overtagelsen udstyret med en 1-cyl Volvo Penta MD 2001 saltvandskølet med Sejldrev og en fast propel. Ydelsen er iflg specifikationer 9 HK med et dieselforbrug på ca 1,3 l i timen.

Lige før overtagelsen - er brændstofpumpen skiftet, iflg sælger af en Volvo mekaniker..

Kunne ikke få oplyst endsige se nogensteder hvormange timer motoren havde kørt. Motoren så egentlig ganske fin ud - rent overfladisk, den fremstod forholdsvis ren og med ganske lidt afskallet maling dog med tydeligt oliespild.

Motoren havde ikke startproblemer - har startet hver gang - selv med et 45Ah startbatteri som havde set bedre dage. Og selve brændstofforbruget var ganske overkommeligt - så regnede med at denne motor kunne holde i årene fremover..

Første tegn på - eet eller andet - ikke var som det burde være, var tomgangen...
Efter start af en kold motor gik den fint men efter blot 2-3 minutter steg omdrejningerne gradvist og efter 4-5 minutter var tomgang lig med fuld gas - eneste måde at få den ned i omdrejninger var ved at aktivere stopknappen. Sjovt nok - med gearet igang og propellen snurrende kunne en tomgang godt lade sig gøre..... Ved fuld kraft - røg motoren sort og sværtede gummibåden i løbet af ganske få minutter - trækkraften ændredes overhovedet ikke det mindste på den sidste 3.del af gashåndtaget. Forøvrigt viste omdrejningstælleren halvdelen af det aktuelle.

Ringede rundt til forskellige mekanikere og fik en enkelt ned og kigge på motoren. De var stort set enige - alle, at motoren havde set bedre dage..

Mekanikeren som tilså motoren udtrykte at brændstofpumpen ikke var monteret korrekt - hvilket bla havde medført at motoren havde brugt motorolien som brændstof !!!!

Lidt snak frem- og tilbage med mekanikeren, endte med en aftale om han skulle hive motoren op og bringe den på værkstedet..

Efter telefonisk henvendelse og efterfølgende snak - meddelte mekanikeren at en hoved-reparation samt ud- og ilægning kunne løbe op, prismæssigt, et sted mellem 15.000kr til 17.000kr sandsynligvis den sidstnævnte pris.

Godt slukøret brugte vi de næstfølgende dage til at overveje situationen...

Et spring..

MiLady er lang og slank ergo en helt igennem mode-rigtig model. Med en vægt på lidt over 3 tons er hun bestemt ikke svær at skubbe igennem vandet hvilket også kommer til udtryk i virkeligheden.
En marchfart på 4 knob og top hastighed på 6 knob er de tørre tal i vindstille.

Selvom skipper ikke beklager hverken march- eller tophastigheden - var der dog een ting som bestemt ikke hujede - den første grundstødning, på ren sandbund med ca. 1½-2 knobs fart var alt for meget til at motoren kunne bringe MiLady flot..
Nuvel - at de oprindelige 9 heste er der vel kun 6 islandske ponies tilbage og havde jo set den i en ikke fagmands øjne - meget lille 2 bladet propel.. Men disse grundstødninger havde sat sine spor hos skipper - ikke som såret stolthed men ægte bekymring for, hvad en hårdere grundstødning eventuelt ville medbringe. Dette og så modstrømssejladsen under Siø-broen (<1,5 knob SOG) gav indikationer på en for lille motorydelse/forkert propel.

Blev en dag ringet op af en for mig ukendt mekaniker som havde hørt om vores motorproblemer - jungletrommer virker tilsyneladende også på havnen...

Han tilbød, uden beregning at se på motoren - slog dette firma op på Internettet og var behageligt overrasket - de var authoriseret Volvo-værksted.
Vi aftalte en dag og mødes i båden. Efter start og afprøvning af motor - sad vi over en kop kaffe og drøftede mulighederne.. Mekanikeren var enig med den første, om at en hovedreparation var nødvendig og som han sagde, "Volvo har ikke været heldige med den model"

Efter lang snak frem- og tilbage tilbød mekanikeren at jeg kunne køre med på værkstedet og kigge. Som sagt, så gjort..
På værkstedet som i parentes var rent gik snakken videre også hvad pris angik for en hovedreparation - et par tusind kroner billigere end den første mekaniker's tilbud.

"Alternativt" sagde mekanikeren og pegede på en motor - kunne I jo få denne model ilagt. Se, det er vistnok handelstalent..... Der stod en nyelig hovedrepareret 2-cyl ferskvandskølet Volvo på 18HK - ganske flot så den ud med skinnede ny maling.
"Hvad koster den ?" spurgte skipper med julelys i øjnene - lidt over 20.000kr - tænkte, den napper vi.. Men suk - der løb andre udgifter på - så som udtagning af den gamle og ilægning af den nye samt hvad jeg ikke havde påregnet - en ny 3-bladet Gori foldepropel som kunne udnytte de ekstra hestekræfter..

Godt nok vejer denne model 27kg mere end den gamle. Efter en kort tænkepause slog vi til og i skrivende stund - januar måned 2009 - venter vi blot på lidt bedre vejr så udskiftning af motor kan foretages. Apropos vægt - Volvo's egen lydpotte er fremstillet i støbejern og vejer ca 13kg - den bliver udskiftet til en tilsvarende af plastik fra Vetus. Ergo ca 15kg mervægt for de ekstra 9HK og flytning af vandtank som kompensation.
Gad vide om MiLady bliver en speedbåd. Brændstofforbruget er iflg specifikationerne ca. en halv liter mere pr. time hvilket ikke afskrækker - med den 20l tank vi har giver det en aktionradius på 10 timer med anslået 6 knob - eller omkring de 60 sømil. Og da vi altid medbringer 20l diesel i dunke, er det ikke noget problem... Påregner iøvrigt virkningsgraden af ny motor og Gori propel som værende væsentlig mere effektiv så ikke engang sikkert vi forbruger mere brændstof ved marchfart.
Ser også en mulighed i at motoren er ferskvandskølet mht varmt vand og evt varme, senere kombineret med en Webasto vandvarmer.

I dagene 21-23 januar blev den gamle motor udtaget og nye ilagt. Ved check af transmissionsolien i S-drevet konstateredes en mælkehvid substans, ergo vand i olien. Pakdåsen ved propellersiden var gået, adskillelse og fornyelse af pakdåser samt pakninger i hele drevet. Gummibælgen som sidder som pakning mellem S-drev og skrog, kunne passende ved samme lejlighed ses efter, Volvo garantere og anbefaler udskiftning hvert 7. år. Der er indstøbt fremstillingsdato/år i selve bælgen og gisp her står 4.måned 1981 !!!! Den gamle bælg var mør med begyndende revnedannelser - en ny bælg blev monteret. Dette har også forsikringsmæssige konsekvenser - går der først hul i en for gammel bælg - kommer der rigtigt meget vand med stor risiko for forlis og tror ikke forsikringen dækker.

Den gamle propel var "groet" fast så her måtte der bruges en vinkelsliber med skæreskive. Der skulle fremstilles nye og forlængede fundamentskinner, nye motor og S-drev gummiophæng blev monteret, et andet motorinstrument og ledningsnet sat på plads, alle slanger og spændebånd er udskiftede, der er monteret søvandsfilter og motoren er blevet frostsikret.

Både lyd og motorgang er helt anderledes.

Den skinnende 3-bladet Gori foldepropel er ikke monteret da der findes folk som ikke kender forskel på dit og mit. Iflg Gori's hjemmeside kan denne propel bruges i en såkaldt "overdrive" funktion når der sejles med både sejl og motor.

 



Pladsen i motorrummet er nu trangt - selve motoren stikker 10cm længere frem - så der skal snedkereres en ny nedgang.