Det Levende Søkort - herefter forkortet DLS er søkort over de Danske farvande til en pc - enten stationær eller meget opportunt en laptop/bærbar til sejladsen. DLS er udviklet af Dansk Sejlunion i samarbejde med Kort- og Matrikelstyrelsen. Der findes også en Svensk udviklet version og denne skulle kunne bruges i den danske udgave. Desværre er de nordtyske områder ikke indeholdt i 2007 versionen af DLS.
For en forholdsvis beskeden sum - i skrivende stund ca 750,-kr kan DLS erhverves - se link: http://www.sejlsport.dk/sw616.asp
Selve DLS kommer som en CD med et lille instruktionshæfte indlagt. Installationen er ligefrem og brugeren skal indtaste en kode, så er programmet aktiveret. Husk at medbringe denne CD, for programmet beder om denne efter hver 25. dag
Tilsluttes en såkaldt GPS-mus via usb, koster omkring 300,-kr - virker DLS som kortplotter. Denne funktion bruger vi ikke af hensyn til saltvand men programmet har bevist sin styrke ved planlægning af sejlads og søkortene kommer til sin ret på en 17" eller 20" skærm.
DLS er et herligt opslagsværk med de danske havne beskrevet så som faciliteter, service og proviantering - broer og deres åbning samt frekvenser og telefon-numre. Læg dertil adskillig værdifuld information om sejlads og sømandskab generelt.
Tøver bestemt ikke med at anbefale DLS - ren fornøjelse at sidde de kolde lange mørke vinteraftener og planlægge sommerturene rundt i de danske farvande og har altid DLS med til de ture som er lidt længere endweekendture.
News
Version 2009 skulle indeholde nye opdaterede søkort samt muligheden for bedre interface med AIS. Dertil søkort over hele den svenske vestkyst samt østkysten til Øland og den tyske del af Østersøen. Denne version skulle være på gaden 1.maj til en pris af ca 800,-kr - se link:
http://www.danskebaadejere.dk/Sejlads/Det%20Levende%20Søkort/FAQ%202009.aspx
|