Sejlet distance 105sømil

Indskrivning Juli – August og September

Desværre havde vi ikke sommerferie denne sommer. Vi fik dog sejlet de dage og weekends hvor arbejde – familie og venner tillod. Kendskabet til båden og navigation – såvel som sejlføring og styring blev kraftigt forbedret.

Nakskov Fjord er foruden at være et smukt lavvandet område også et sted med meget dyreliv - bølgehøjden overstiger stort set aldrig mere end 30cm selv i kuling. Her kan altid findes et læ-sted hvor ankeret kan droppes og en frokost kan indtages - de af læserene som endnu ikke har været her eller de som sejlede den direkte rute til havn - anbefales at sejle rundt om Slotø.

En del irritationsmomenter er blevet skrevet bag øret – ligner snart en dårlig imitation af Walt Disney's Dumbo. Skipper er også blevet en stolt grundejer af mange grunde I Nakskov Fjord – bliver til stadighed mindet på dette af en storsmilende skipperinde.

Vil dog – som det er dansk skik, med andre ord, ansvarsforflygtigelse – sige til mit forsvar at lokalkendskab betyder en del og det monterede ekkolod ikke virkede. Således var en herlig tur udi Fjorden i sommervejr og næsten ingen vind (deraf motorsejlads) – starten på en ny grundstødning. Vi mødte Lars og kone i deres flotte træskib – prajede Lars og spurgte om indløbet til Albuen. Efter en del forgæves kommunikation grundet speedbåde – råbte Lars til sidst ”Følg mig”. Med Lars forrest gik det med langsom fart ind mod Albuen – holdt agten og til bagbord af Lars – som lige rørte bunden men med overlegen maskinkraft – blot fortsatte.

Vendte rundt ved molen på Albuen og skulle så – alene finde kursen ud igen. Ingen ko på isen tænkte jeg – havde jo ”gemt” indgående kurs på kortplotteren men av og vé – ramte alligevel bunden og sat fast. Vores sølle 9 pruheste, måske snarere islandske ponies, kunne ikke frigøre båden. Bad skipperinde tage rorpinden, fuld skrue og styre til bagbord – alt imens jeg imiterede en kanin – hoppende fra den ene side af båden, hængende i stagene, til den anden, i stadig rytme. Ved direkte observation af bunden kunne konstateres – vi flyttede os – omend meget langsomt.

Vi kom flot og fortsætte med 2 knob indtil vi var på dybere vand.

Vejret vi har sejlet I rangerede fra mild brise til 12sek/m. Har ved en enkelt lejlighed sejlet vand på dækket i 10 sek/m med storsejl samt genua sat. Pludselig stikker skipperinde hoved op og siger ”Der kommer vand ind (lille pause) – der kommer meget vand ind” Tror nok jeg ligner Anker Jørgensen på en valgnat – tænker ”Vand - hvor hul.. kommer det fra ?” Men er dog åndsnærværende nok til at gå op i vinden og hale genuaen ned.

Vi lå på styrbords bov så leder efter et hul, eller ?? Søkortene som lå under komfuret er drivvåde og kan se der er kommet vand men ikke finde hvorfra.

Vi sejler i havn og der fortsættes med at lede efter årsagen til det famøse vandfald.

Ude i cockpittet – under styrbords kistebænk – helt oppe ved rælingen findes hullet. Her har forrige ejer haft et varmeapparat siddende og udstødningshullet er helt åbent. Nu vides hvorfor forrige ejer fortalte, han ikke kunne få det Wallas varmeapparat til at virke og derfor havde afmonteret.

I øvrigt er dette med varmeapparatet og følgende ikke usædvanligt for forrige ejer. På trods at gentagne løfter og forsikringer – virkede følgende ikke ved overtagelsen af båden: Log – Lod og GPS læg dertil lanterner – komfur og to fald. Motoren er en Volvo Penta fra 2001 hvor brændstoffordeleren var skiftet lige før overtagelsen af båden – dette er gjort af en ukyndig så motoren har brugt motorolien som brændstof – pga en manglende pakning.

Havde med skipperinden's tilladelse indkøbt et rulleforstag I Tyskland via Nettet – var spændt som en urfjeder og det skulle helst monteres her og nu. Havde hjælp af en ven og motorbådsmand (Tak Keld) men ikke desto mindre blev rulleforstaget monteret på mindre end 1½ time. Men ak – havde intet forsejl til omtalte rulleforstag endnu en god ven (Tak Arne) hjalp til I nødens stund og lånte os rullegenua med omtrentlig samme mål som den originale.

Den dag dette arrangement skulle afprøves blæste det fra 8 til 10 sek/m – fra vestlig retning - start af motor og ud af havnen – kursen vestpå indtil det “gamle” løb om styrbord. Nu kom så øjeblikket og forsejlet blev sat. Hvor er det nemt – motoren blev stoppet – og MiLady accelererede – vi holdt på med en fart over grund på mellem 6 til 6,5 knob – alene for forsejlet – som iøvrigt stod vældigt flot.

Katastrofen indtraf ved første stagvending – den forholdsvise stærke vind blæste genuaen over – men den fik fat I sallingshornet og rev den lånte genua – istykker. Faldt lidt af for vinden og fik rullet genuaen ind. Sagde nogle rigtige sømandsgloser I hurtig rækkefølge. Start af motor og tilbage I havn – godt slukøret.

Min gode ven Arne som havde lånt mig forsejlet – sagde ganske kammeratligt “Den skal jeg nok sy og indsætte en forstærkning ved sallingshornet” - lod somom jeg ikke så smilet på hans læber.

Rulleforstag er komfortabelt og hurtigt – det vides båden taber lidt højde men eftersom vi ingen ambitioner har om kap-sejlads er dette en ringe pris at betale.

Således frataget muligheden for yderligere udi sejlads med sejlføring – blev skipperinde og grundejer enige om at få masten taget af og gjort klar til ophaling og vinterplads.